Fif til at lave en hjemmeside

Fif til at lave en hjemmeside

Går du med drømmen om at få din egen hjemmeside op at køre, men ved ikke helt hvordan det fungerer? Så følg med her. Her vil du få gode råd til at komme i gang, og informationer om de trin du skal igennem, når du skal have en hjemmeside op at køre.

Hvor meget af opsætningen kan jeg selv klare?

Det kommer helt an på hvor meget gå på mod du har! Du tænker måske at det kræver erfaring med at skrive computerkode, at lave en hjemmeside. Det var også tilfældet før i tiden, men sådan er det heldigvis ikke længere.  Nu til dags kræver det at lave en hjemmeside ikke programmeringsevner overhovedet. Der findes systemer der kan gøre det for en, et såkaldt CMS (content management system) benyttes til at håndtere indhold og layout af hjemmesiden, og afhængig af hvad for et man vælger, er der forskellige grader af kodning nødvendig. Det vil sige, at der findes systemer, der kræver en del erfaring med at kode, og også nogle, der ingen erfaring overhovedet kræver. Har du mod på at lære at kode lidt, findes der også systemer som kan have gavn af en smule selvkodning. Det mest brugte CMS på internettet hedder WordPress, og det er meget begyndervenligt. Her er der tale om et CMS der ikke kræver kendskab til kodning overhovedet. Selv det at installere det er så let som at trykke på en knap (bogstavelig talt, da det for det meste kan installeres ved en 1-click-installation). Har du mod på lidt kodning er Joomla et andet CMS som minder lidt om WordPress, men som fungerer bedst hvis man koder lidt selv. Kender du allerede til kodning vil du måske føle dig mere tilpas med at bruge Drupal. Det er meget populært blandt webdesignere, men har en lidt stejlere indlæringskurve end WordPress og Joomla, så her vil erfaring med at kode være en klar fordel.  Det skønne ved disse CMS’er er at de er helt gratis! Og det er dem, der bliver brugt allermest. Hvis du synes at CMS er snyd, og har mod på det kan du også give dig i kast med at kode det hele fra bunden uden et CMS. Dette vil utvivlsomt tage længere tid, men det er klart også en mulighed for dem der har erfaring med at kode.

Du kan måske også synes, at det er rarere hvis der er nogle andre, der sætter din hjemmeside op for dig. Det er der heldigvis masser af webdesignere derude, der er villige til at gøre. Her skal du selvfølgelig være afklaret med, at det kommer til at koste dig nogle penge, hvor den del af processen ellers kunne være gratis. Men for det får du til gengæld også en ekspertise der med sikkerhed vil føre til en skøn hjemmeside, uden de eventuelle frustrationer der kunne følge med at skulle lære at bruge et helt nyt program. Der findes et væld af webdesignere derude, så det er bare at google det, og så er det bare at vælge en. De har prøvet at lave en hjemmeside mange gange før, og vil også kunne give dig vejledning i hvad indholdet skal være.

Hvordan kommer jeg i gang?

Det allerførste du skal bruge for at få din egen hjemmeside, er et sted at placere den, om man så må sige. Dette sted er dit domæne, som også er kaldet et domænenavn. Disse er unikke og er i bund og grund adressen til din hjemmeside; den man taster ind i internetbrowseren, for at komme til din side. Her er der flere forskellige muligheder. Der findes gratis domæner, som ofte er domæner, der er et underdomæne af en andens domæne (her vil deres domænenavn også være en del af dit domænenavn). Der findes også billige domæner, hvis du hellere vil have dit eget.

Hvor køber jeg et domæne?

Du kan købe dit domæne hos et webhotel. Hov, hvad et webhotel spørger du så? Et webhotel er dem der sørger for, at din side er forbundet til internettet. Det gør de for en månedlig leje. Hos dem kan du tjekke om det domænenavn, du har i tankerne er ledigt. Det er en god idé at tænke sig godt om, inden man vælger sit domænenavn, siden det er det første fra din hjemmeside, som brugerne ser. Her skal de gerne have et hint om, hvad for en slags hjemmeside det er, så de kan se om de har lyst til at besøge den. Det er også meget vigtigt at holde det simpelt og kort. Ikke noget med lange adresser der indeholder tal og tegn. Det vil gøre det alt for svært for brugerne at huske indtaste adressen, og det vil gøre det sværere at finde din side i en google søgning. Forsøg at holde det kort, ørehængende og unikt.
Slutningen på domænenavnet er også vigtig, da det også kan være en indikator for, hvilken slags hjemmeside, der er tale om. Når vi taler om slutningen mener vi ”.dk”, ”.com”, ”.gov”, ”.edu”, ”.no”, ”.se” og så videre. ”.dk” endelsen er den mest brugte for danske hjemmesider siden det er den type domæne som kun beboere i Danmark kan bruge. Det samme gælder for ”.no” i Norge og ”.se” i Sverige, deres brug er begrænsede til beboere i landet. Den slags endelse findes for hvert land. ”.com” er en mere international udgave, som også er tilgængelig, så hvis man ønsker et lidt bredere og internationalt ”publikum” end Danmark, er denne endelse et godt valg. Domæneendelser som ”.gov” og ”.edu” er dem, der giver brugeren en indikation af, hvad hjemmesiden er for en slags, i grove træk. De må nemlig kun bruges af hhv. regeringen i USA (gov står for government) og uddannelsesorganer (edu står for education). Det er også muligt at lave en helt ny domæneendelse som ”.hej”, ”.sjov” eller hvad man nu synes. Dette kan dog gøre det sværere at huske hjemmesidens adresse, og det kan virke foruroligende for brugere, at der bliver brugt en domæneendelse, som de ikke er bekendt med. Derfor er det en bedre idé at holde sig til de allerede etablerede domæneendelser.
Når du vil købe et domæne kan du komme ud for, at det domæne du havde drømt om at bruge, allerede er optaget. Her kan du så gøre tre forskellige ting: Du kan vælge det samme navn med en anden domæneendelse, så du bruger ”.com”, ”.hej”, ”.sjov” (hvilken som helst) i stedet for ”.dk”, hvis domænet med ”.dk” er optaget. Du kan også kontakte ejeren af domænet, og tilbyde at købe navnet af dem. Det er der dog en god chance for, at de ikke er villige til, og domænenavnet er deres, indtil de ikke betaler for det længere. Du kan også fristes til at lave en eller anden variation af det navn, hvor du f.eks. ændrer på stavemåden, og måske tilføjer et tegn. Dette vil vi fraråde, da det vil forvirre brugerne unødigt. Hvis to hjemmesiders navne ligner hinanden, men den enes er stavet lidt forkert, vil man typisk undgå den, der er stavet forkert, da det virker uprofessionelt og måske kunne være en svindelside. Men hvad skal du så gøre? Jo, hvis mulighed nummer to ikke virker, bliver du desværre nød til at opgive det navn og finde på et nyt. Det er selvfølgelig ærgerligt, at du har brugt tid og energi på at finde på et navn, for så at finde ud af at det er optaget. Men det er langt bedre at finde på et nyt, end at forvirre brugerne ved at give det en anden endelse eller stavemåde og bruge det alligevel.

Gode råd til når du skal vælge domænenavnet

Som sagt tidligere: Hold det kort, simpelt, unikt, nemt at stave, og gerne relevant for sidens indhold. Skal du lave en hjemmeside for dit firma ville et oplagt navn selvfølgelig være ”firmaetsnavn.dk” eller .com, hvis det er et internationalt firma. Hvis der er tale om en hjemmeside, der skal handle om dig selv, ville dit eget navn være en god idé. Er der tale om en blog om et bestemt emne, vil det være fint hvis emnet optræder i navnet, på en naturlig måde. Hvis navnet er ørehængende vil det blive nemt at huske, og brugere vil med større sandsynlighed besøge siden igen.

Registrering af domænet

Når du har købt et domænenavn, skal det registreres. Dette skal gøres hos DK Hostmaster, hvis du har købt et ”.dk” domæne. Her vil du skulle notere dit navn, din adresse og dit telefonnummer. Disse vil dukke op i DK Hostmasters register, hvis man søger derinde på din hjemmeside. DK Hostmaster vil undersøge, om du er beboer i Danmark, og hvis du ikke er det, vil domænet igen blive offentligt tilgængeligt.

Hvis du ikke har valgt et ”.dk” domæne, kan dit webhotel registrere dit domæne for dig. Og hvis du ikke vil have at dine oplysninger er offentligt tilgængelige, kan de også gøre dig anonym ved officielt at overtage domænet, så det er deres oplysninger, der bliver noteret ved registreringen. Det register, hvori ens oplysninger bliver noteret hedder WHOIS, hvilket er en sammentrækning af ”who” og ”is”, så det betyder i bund og grund ”hvem er”. Det at skjule sine oplysninger hedder at have anonym WHOIS. Vil man skjule oplysningerne for et ”.dk” domæne, er det lidt sværere, og det kan webhotellet ikke gøre. Her vil kunne skjule dit telefonnummer ved at få hemmeligt nummer hos dit teleselskab, og dit navn og adresse kan du ansøge om at få skjult hos din kommune. Hvis de giver dig lov, vil DK Hostmaster modtage besked, og skjule dine oplysninger.

Webhoteller

Nu har vi allerede talt en del om webhoteller, men ikke hvad de reelt set gør, og hvorfor man skal bruge et. Det webhotellet gør er, at give dig et sted at opbevare din hjemmesides data. Som alle andre digitale ting, skal en hjemmesides data ligge gemt et eller andet sted, på en server. Du kan sagtens have det liggende på din egen computer, da siden i sig selv ikke behøver at fylde så meget. Der hvor problemet opstår er, at den server skal være tændt, hele tiden. Hvis ikke den er tændt, er hjemmesiden nede, og man vil ikke kunne få adgang til den. Du kan komme ud for at din egen computer slukker pga. strømafbrud, opdateringer, overophedning og alt muligt. Og hvis din computer bryder helt sammen og indholdet går tabt, vil din hjemmeside ligeledes være gået tabt. Alle disse ting (og en masse andre eventuelle problemer) vil webhotellet sørge for at håndtere på deres servere, så siden ikke går ned. Det vil sige, at de kan sørge for at din side er oppe 99,9% af tiden, hvilket vil være tæt på umuligt for dig at gøre selv. Alle de servere, som webhotellet har, fylder selvfølgelig en del. Og de genererer også varme, hvilket kræver kølere. Derfor skal de have dækket deres udgifter på en eller anden måde, som typisk er ved at lejeren betaler en månedlig leje for brug af serveren. Webhoteller er heldigvis ikke dyre. De kan koste helt ned til 8 kr. og kommer typisk som det højeste op omkring 150 kr. afhængig af hvad ens behov er. Derfor er det smartest at bruge et webhotel, da de kan holde din side kørende bedre end du selv kan, og de kræver ikke meget for det. Desuden kan de håndtere en del mere trafik, end din egen computer ville kunne. Man kan komme ud for at en stor mængde trafik på hjemmesiden på en gang, vil få den til at bryde sammen. Dette er webhotellet også udrustet til at håndtere.

Opsummering

Vi laver lige en kort opsummering:

  1. Bestem dig for dit ambitionsniveau: Vil du programmere? Hvis nej, vil du så bruge WordPress eller hyre en webdesigner? Hvis ja, vil du så bruge Drupal, som er populært hos webdesignere og kræver en del kodning, eller Joomla, som kræver meget lidt?
  2. Køb et domæne. Vælg et domænenavn der er kort, simpelt, nemt at huske og stave, og er ørehængende. Så er det nemmere for brugerne at finde din side igen. Domænet kan du købe hos et webhotel.
  3. Registrer domænet hos DK Hostmaster, hvis det er et ”.dk” domæne. Hvis ikke det er det, kan dit webhotel gøre det for dig.
  4. Sideløbende med at du køber et domæne hos webhotellet, kan du købe plads hos dem. Her kan du typisk vælge en bestemt mængde plads, afhængig af dit behov.
  5. Skal dine oplysninger ikke være offentligt tilgængelige, kan du blive anonym ved at få dit webhotel til at skjule dem for dig, hvis dit domæne ikke er et ”.dk” domæne. Er det det, vil du skulle få hemmeligt telefonnummer, og få din kommune til at gøre dit navn og adresse hemmelig.
  6. Havde du valgt at bruge WordPress, kan dette installeres med et klik igennem dit webhotel, og så er du klar til at lave sidens indhold!

Med dette burde du kunne komme godt i gang med din hjemmeside. God fornøjelse!

Skriv en kommentar