Værd at vide om webhoteller

Værd at vide om webhoteller

Er du ved at overveje at lave en hjemmeside, er en af de første ting, du skal overveje, hvordan du vil forbinde den til internettet. Har du ikke hørt om webhoteller eller domæner før, er det en god idé at læse med her.

Webhotel

Hvorfor skal jeg bruge et webhotel?

En hjemmeside indeholder en del data, der skal være tilgængeligt for hjemmesidens besøgende. For at det skal være det, skal det ligge på en server, der hele tiden er tændt. Hvis serveren bliver lukket ned, vil hjemmesiden ligeledes lukkes ned. Har man derfor en idé om, at man kan have sin hjemmeside liggende på sin egen computer, skal man være forberedt på at have den tændt, altid. Det vil koste en del af din computerkraft, og du kan risikere at din computer bryder sammen, hvilket vil betyde, at din hjemmeside er nede. Dette er selvfølgelig ikke smart, hvis du gerne vil have en masse besøgende. Forestil dig, at der er tale om en webbutik, og en kunde har lige fundet det, de gerne vil have. Men din computer skal lige pludselig til at opdatere og lukker ned, eller du har en strømafbrydelse, eller computeren brænder sammen, og din hjemmeside lukker derfor ned, lige som din kunde var gået til kassen, og var i gang med betalingen. Da din kunde har fundet ud af, hvad de vil have, og havde tænkt sig at købe det nu, vil de nok vælge at finde det på en anden side, og afholde sig fra at bruge din side i fremtiden.

Du kan også være så uheldig, at dit data går tabt fra din computer, hvis den for eksempel går i stykker, får virus eller bliver stjålet. I så fald vil alt data på din hjemmeside også gå tabt, og du vil skulle flytte dit domæne over på en anden computerserver og starte helt forfra der. Af denne grund er det vigtigt at have en backup et andet sted, hvilket selvfølgelig også kræver plads. Denne backup ville skulle opbevares separat fra din primære server, da den helst ikke skal kunne påvirkes af det, der får dit data til at gå tabt til at starte med. Dette bliver hurtigt meget krævende, og er for mange ikke besværet værd. Af disse grunde er Webhoteller til.

Hvad gør et webhotel?

Et webhotel lejer deres egne servere ud til folk, der gerne vil sikre sig, at deres hjemmeside er oppe så meget af tiden som muligt. Dette kaldes at ”hoste” (være vært for) en hjemmeside. Et webhotel vil optimalt kunne sørge for, at din hjemmeside kører 99,9 % af tiden, hvilket højest sandsynligt er mange gange bedre, end man kan klare selv. Disse servere står i datacentre, som kan indeholde titusindvis af servere. Dette genererer en del varme, så der er også installeret køleanlæg. At holde så mange servere kørende, med køleanlæg oveni koster webhotellerne penge, så man betaler webhotellet et månedligt beløb, afhængigt af hvor meget serverplads man skal bruge. Dette beløb kan rangere mellem 8 kr. og 150 kr. og højere, afhængig af hvad man skal bruge, og hvilket webhotel man bruger. UnoEuro har webhoteller til ned til 8 kr. om måneden. Beslutter du dig for at bruge et webhotel, skal du tage stilling til hvor meget serverplads du skal bruge.

Trafik på hjemmesiden
En anden vigtig grund til at vælge et webhotel er, at du kan komme ud for at din hjemmeside i perioder har meget mere trafik, end din server kan klare. Sker dette, vil din hjemmeside ikke kunne køre, hvilket vil føre til et tab af besøgende. Webhotellet har langt større kapacitet til at håndtere disse spidsbelastninger, så du ikke kommer ud for at den bryder sammen på grund af for meget trafik.
Hvordan kommer der så meget trafik?

En stor hændelse vil kunne få mange folk til at søge information om den samme ting. Er der en populær sanger, der dør, vil folk typisk begynde at søge efter deres musik. Dette vil kunne få musiktjenesten til at bryde sammen, siden den ikke har forberedt sig på den mængde trafik. Det samme kan ske for en webshop, hvis den for eksempel har et stort udsalg, som tiltrækker en masse kunder på kort tid. Eller der kan være tale om en hjemmeside, hvor man køber billetter til en stor koncert med et meget populært band eller en populær sanger. Folk vil typisk sidde klar inden salget åbner, og forsøge at købe billetten på samme tid. Dette er en enorm spidsbelastning, som ligger langt over den typiske trafik, der er på hjemmesiden. Derfor er det meget vigtigt at have et webhotel, der kan håndtere dette. Her vil vi anbefale UnoEuro, da de har vist sig at være meget pålidelige og har ubegrænset trafik, til en fordelagtig pris.

Det er selvfølgelig et dejligt problem at have, og det tyder på, at man har markedsført sin hjemmeside ordentligt, siden den er populær nok til at få trafik nok til at bryde sammen. På samme tid er det også meget stressende, hvis siden bryder sammen under en spidsbelastning, og det er et tegn på, at din hjemmeside ikke har nok kapacitet, hvis det sker. De besøgende forventer, at hjemmesiden fungerer, så det skal den selvfølgelig også.

Hvad kan et webhotel tilbyde?

Det vigtigste de tilbyder dig er selvfølgelig serverplads. Uden det ville du ingen vegne komme med din hjemmeside. Ud over sidens egen serverplads, kan de tilbyde en række andre ydelser som vi vil fortælle om her:

Domæne

Dit webhotel er også det sted, hvor du med fordel kan købe dit domæne. Dit domæne er adressen til din hjemmeside, og kaldes også for et domænenavn. Har du allerede købt et domæne, kan det sagtens flyttes til dit webhotel. Når du skal købe et domæne er det vigtigt at sørge for, vælge det rigtige domænenavn, da det er det første indtryk, dine brugere vil få af din hjemmeside. Når de skal finde en vare eller en ydelse, søger de typisk på google, og her er det vigtigt, at din sides indhold kan afspejles i domænenavnet. Hvis det fremgår tydeligt af navnet, vil din side nemmere kunne dukke op under en søgning.
En anden vigtig detalje om navnet er, at det gerne skal være nemt at huske, så dine brugere nemt kan finde den igen. Her er det også vigtigt at navnet er unikt, så din side ikke bliver forvekslet med en anden.
Du skal også tage stilling til, hvilken endelse dit domænenavn skal have. I princippet kan det være lige hvad du vil have. Din endelse kan være nogle af de almindelige som ”.dk” og ”.com”, men det kan også være ”.hund”, ”.ribs”, ”.side” eller hvad du nu kan finde på. Her skal du selvfølgelig have i mente, at folk bliver utrygge over sider med endelser, som de ikke kender. Derfor er det bedst at holde sig til de kendte endelser. Især hvis du vil lave nethandel er det en god idé at holde sig til .dk, da folk vil være tryggere over at handle på en dansk hjemmeside. Vælger du ”.dk” skal du være beboer i Danmark, da denne endelse er landsspecifik. Det samme gælder for andre landsspecifikke domæneendelser. Desuden er der også andre endelser, der har specifikke krav der skal opfyldes, før man må bruge den. Det kan for eksempel være ”.org”, som kræver at man er en organisation, og ”.edu” som kræver at man er et uddannelsessted.
Når du har fundet et navn du kan lide, kan du igennem webhotellet tjekke, om det navn er ledigt. Her kan du være så uheldig, at det er optaget. Dette kan især ske hvis du benytter en forkortelse, og der er andre, som har de samme bogstaver i deres forkortelse, som du har i din. Dette kan ske, og der er som regel ikke så meget at gøre ved det. Du kan vælge det samme navn med en anden endelse, men dette vil være meget forvirrende for dine brugere, og er derfor generelt ikke en god idé. Du kan også forsøge at kontakte indehaveren af domænet, og foreslå at købe det af dem, men er de ikke villige til at give det fra sig, er der ikke noget at gøre ved det. Derfor er det en god idé at have flere mulige navne i baghånden. Hvis der var tale om en forkortelse, kan du eventuelt skrive navnet ud, hvis det ikke er for langt. Fortvivl ikke hvis du ikke kan finde et navn med det samme. Og er uheldet ude, så undgå at lave en anden variation af dit ønskede, men optagede navn, som ligner det andet for meget. Dette vil være forvirrende for brugerne, og kan lede dem hen på den anden hjemmeside i stedet.

Du kan også oprette subdomæner til dit domæne. Et godt eksempel er google, som har både, translate, maps, mail, docs og meget mere. Disse subdomænenavne vil komme til at stå foran google i domænenavnet. Altså; ”translate.google.com”, ”maps.google.com”, ”mail.google.com” og så videre. Det vil sige, at hvis du regner med at udvide din hjemmesides virkemål, kan du tilføje et subdomæne, for at holde de forskellige funktioner separate. Eksistensen af subdomæner betyder at du også kan købe dig ind på en andens domæne og få dit eget subdomæne der. Dette er dog for dem, der er knap så ambitiøse om deres hjemmeside, da det ikke ser særlig professionelt ud, at høre under et andet domæne.

-Vigtigt om domæner!

Du skal registrere dit domæne før det bliver gyldigt. Under den proces skal du opgive kontaktoplysninger og kunne vise, at du er berettiget til den slags domæne (for eksempel skal du bo i Danmark for at være berettiget til en ”.dk” endelse). Dine kontaktoplysninger vil være offentligt tilgængelige, med mindre du gør noget aktivt for at forhindre det. Når du registrerer et ”.dk” domæne, skal det gøres over DK Hostmaster. Det koster 45 kr. inkl moms om året at have et ”.dk” domænenavn. Betales dette ikke vil domænenavnet blive suspenderet og igen blive tilgængeligt for andre at købe.

WHOIS

WHOIS er en sammentrækning af det engelske ”who” og ”is” og betyder ”hvem er”. Det er et registermed oplysninger om hvem der har registreret et domæne, hvem der administrerer det, og hvem der betaler for det. Herunder hører også kontaktoplysninger som adresse og telefonnummer. For domæner, der ikke er ”.dk” domæner, vil man også kunne komme ud fra at skulle oplyse sin e-mail adresse. Disse oplysninger er frit tilgængelige, hvilket uheldigvis kan føre til en del spam. Vil man undgå dette, kan webhotellet tilbyde anonym WHOIS. Dette betyder, at dit webhotel bliver registreret som ejer af domænet, og det er dermed deres oplysninger, der skal stå i registeret. Det vil også sige, at al mail der bliver sendt til den angivne e-mail adresse vil blive sendt til dit webhotel i stedet. Disse vil blive ignorerede.
Hvis du har et ”.dk” domæne kan webhotellet ikke lave anonym WHOIS for dig, men det kan stadig lade sig gøre. Fordelen ved ”.dk” domæner er, at du ikke skal angive din e-mail adresse. Så du vil ikke modtage spam mail selvom du ikke har anonym WHOIS. Hvis du er utryg ved at have navn, telefonnummer og adresse tilgængelig i WHOIS databasen er der to ting du skal gøre: Du kan gøre dit telefonnummer hemmeligt i WHOIS databasen ved at gøre det hemmeligt ved din teleudbyder, så snart det er det, vil dit nummer ikke dukke op i WHOIS databasen længere. Dit navn og adresse kan skjules ved at blive navne- og adressebeskyttet. Dette kan man søge om i sin kommune. Hvis man bliver berettiget til det, vil ens navn og adresse være skjult i folkeregisteret. Når dette er sket, vil de også skjules i WHOIS databasen.

Mail

Du kan få din egen specielle mail hørende til dit domæne! Hvis du har et domæne, der for eksempel hedder ”specialdesigner.dk”, vil du kunne oprette mailkonti til dette domæne. Du kan for eksempel lave en mailadresse til administratoren af hjemmesiden: ”admin@specialdesigner.dk”. Dette ser meget mere professionelt ud end at have en gmail eller en hotmail. Og webhotellet UnoEuro tilbyder ubegrænset antal mailkonti per webhotel. Det er desuden muligt at logge ind på sine mailkonti uanset hvor i verden man er ved hjælp af webmail, og POP3 gør det muligt at hente sine mails ned på sit yndlings mailprogram.

WordPress

Når man skal administrere setup og indhold på sin hjemmeside, er det nemmest at benytte CMS, hvor WordPress er det mest brugte system, der findes. Det er meget begyndervenligt, og kræver ikke erfaring med at kode. Det kan tage lidt tid at installere manuelt, men mange webhoteller har indbygget 1-click installation, hvilket betyder at du kan få WordPress installeret ved et tryk på en knap!

Skriv en kommentar